- Tilbage
- Forside >
- Tips & Artikler >
- Lækre proteinholdige smoothies
Søg
Lækre proteinholdige smoothies
– opskrifter på et sundt og styrkende mellemmåltid
Smoothie er blendet frugt eller grønt blandet med vand, mælk eller yoghurt, som kan varieres på utallige måder – kun fantasien og smagen sætter grænsen. Det er en hurtig og nem måde at sikre sig at kroppen får vitale fibre og vitaminer på. Og så smager en smoothie dejligt og mætter godt.
Udover de langsomt optagelige kulhydrater, som du får via frugt og grønt, kan du tilsætte protein til din smoothie.
Denne kombination gavner din evne til at holde blodsukkeret stabilt.
Proteinpulver findes i flere varianter afhængig af hvor mange kulhydrater og protein du vil have i din smoothie.
En power smoothie er genial efter træning, hvor kroppen er meget modtagelig for proteiner og har brug for energi. Eller et hurtig og godt alternativ til et mellemmåltid eller en sen aftenmad, hvor alternativet hurtigt kan blive mindre sundt og nærende.
Blåbær smoothie
3dl minimælk
50g blåbær
½ frossen banan
10g mandler eller paranødder
30g Maxim 85% Protein vanille
Kom alle ingredienserne i en blender og blend ved højeste hastighed i ca. 15 sekunder. Sluk og blend igen i ca. 15 sekunder eller til bærrene og bananen er most. Hæld smoothien i et glas og pynt evt. med friske blåbær. Server straks.
Fakta:
Mandlerne indeholder masser af E-vitaminer, proteiner og mætter godt. Blåbærrene indeholder C-vitamin, karotin, jern og magnesium og styrker immunforsvaret. Desuden smager denne smoothie fantastisk godt.
Tropisk smoothie
2 bananer
2 appelsiner
1 lille dåse ananas i tern
1 håndfuld frossen blandet frugt
2-3dl skummetmælk eller vand
30g Maxim Whey 100 jordbær
Kom alle ingredienserne i en blender og blend ved højeste hastighed i ca. 15 sekunder. Sluk og blend igen i ca. 15 sekunder eller til ananasen, de frosne bær og bananen er helt most. Hæld smoothien i et glas og pynt evt. med en ½ skive ananas. Og en paraply hvis du vil gøre det ekstra festligt.
Gode råd når du laver smoothies
1. Vælg altid modne frugter – det giver en bedre smag
2. Vask altid frugten grundigt inden brug
3. Undgå klumper – hæld lidt væske i bunden af blenderen inden du tilsætter frugt og proteinpulver
4. Drik din smoothi med det samme – c-vitaminen i frugten formindskes hurtigt når skrællen er fjernet
5. Ønsker du at søde din smoothi yderligere brug helst honning, rørsukker eller endnu bedre frugtsukker (færre kalorier). Du kan også spare på kalorierne ved at benytte dig af sødemidlet SØD, som forhandles i diverse supermarkeder.
Se flere lækre smoothie-opskrifter...
Kreatin >>
Derfor oplever du muskelømhed >>
Få styr på pulstræningen >>
Flere lækre proteinholdige smoothies >>